heidi.neergaard@skolekom.dk

Jeg er født i 1973, jeg har tre børn, der hedder William, Johannes og Inge Marie og vi bor i Selde.

Jeg er uddannet pædagog på Ranum Statsseminarium i 1999, startede som vikar i Børnegården i 2005 og blev fastansat januar 2010.

Jeg har efterfølgende været på to moduler i pædagogisk diplomuddannelse. Først Inklusion og dernæst Pædagogisk Viden og Forskning.

Når jeg kommer i Børnegården om morgnen, er der altid gang i legen og jeg mødes af latter og smil.  Hele huset emmer af liv og klare forventninger om, at jeg vil deltage i dette liv.

Jeg lægger stor vægt på at være engageret i børnenes glæder og sorger i hverdagen og jeg tror på, at engagerede voksne gør en forskel.

Jeg kan godt lide at være ude under åben himmel, hvor der er plads til store armbevægelser og hvor en gren pludselig bliver til et svær. Her kommer bevægelse, sprog og venskaber i spil gennem leg, nysgerrighed og fantasi. Vi kan tumle uden at genere sidemanden, vi kan mærke vinden i ansigtet, vi kan opdage småkryb under en træstamme og snakke om, hvad de mon laver der, vi kan hyggesnakke ved bålet og vi kan alt muligt og meget mere SAMMEN.

 

 

Publiceret 01-11-2017